Prøv lige at ’smage’ på ordet: Procrastination. Det ligger godt i munden, hvis man er lidt anglofil og sætter pris på sjove og smukke ord. Procrastination – det kan ikke udtales uden en fed amerikansk accent med god brug af både tunge og underkæbe.
Ordet betyder ’overspringshandling’ på dansk, og så er det jo desværre knap så kønt. Alligevel er det temaet for dette blogindlæg, da vi alle springer over vores opgaver fra tid til anden – nogle lidt oftere end andre.
Personligt må jeg indrømme, at det kan være svært at holde arbejdsdisciplinen, når familien, vennerne, nyhederne, naturen, de sociale medier eller bare noget helt andet trækker i mig og holder mig væk fra at gøre mine opgaver færdige. Nogle gange kan det være meget svært – eller næsten umuligt – bare at komme ordentligt i gang.
Procrastination og det personlige lederskab hænger nøje sammen. Ingen chef står heldigvis bøjet over os og pisker os til at udføre vores dont i dag. Vi skal selv tage os sammen, ofte selv vælge vores opgaver, og vi skal selv finde løsningen på dem. Og så er det, at vi springer over.
Der er mange teorier om emnet. Mange selvhjælpsbøger og en masse psykologisk materiale, der er interessant at studere om emnet. Jeg er faldet over et par tilgange til dette hos den amerikanske psykolog Heidi Grant, som jeg sammen med nogle af vores konsulenter har afprøvet. Og det ser faktisk ud til at virke i praksis! Du kan jo prøve på dig selv, hvis du vil lykkes mere, have bedre samvittighed og springe mindre over:
Det handler om at finde ud af, hvorfor du springer over, og så vælge en personlig strategi på dette grundlag:
1. At forebygge i stedet for at belønne
Der er flere måder, hvorpå du kan se på dine opgaver :
Hvis du gennemfører dine opgaver, fordi du ønsker at opnå noget (penge, berømmelse, ros m.v.) eller du forestiller dig at blive bedre stillet, når opgaven er løst (slankere efter træning, hurtigere efter løbeturen, dygtigere efter lektielæsningen) så er dit fokus på belønningen.
En anden måde at se på opgaven på, er at undgå at blive dårligere stillet end før. Et såkaldt forebyggelsesfokus (din kollega eller chef bliver sur, hvis du ikke laver opgaven. Du bliver tyk, hvis du ikke træner; du dumper, hvis du ikke læser lektier)
Mange af os er helt naturligt i tvivl om løsningen af vores opgaver. Det skyldes, at vi har svære opgaver, og at der stilles store krav til os fra både os selv og vores omgivelser. Hvis du er i tvivl, om du kan løse din opgave godt, så underminerer denne angst og tvivl din motivation, og det gør det faktisk mindre sandsynligt for dig at handle. Du springer derfor lettere over!
Hvad du behøver, er en måde, der ikke undergraves af tvivl – ideelt set en der trives på det. Når du har et forebyggelsesfokus, i stedet for at tænke på, hvordan du kan blive belønnet, så ser du opgaven som en måde at fastholde, hvad du allerede har – for at undgå tab. Forebyggelsesmotivering forbedres faktisk af angst om, hvad der kan gå galt. Når du er fokuseret på at undgå tab, bliver det klart, at den eneste måde er at komme i gang med det samme.
Det lyder ikke særlig sjovt, hvis du godt kan lide belønninger, men der er sandsynligvis ingen bedre måde at komme i gang på, end at give de negative konsekvenser af at springe over en seriøs tanke. Det føles hårdt, men det virker!
2. Du skal ikke føle for at komme i gang
Hvis du ikke kan komme ud af sengen om morgenen, eller du ikke kan komme i gang med dit arbejde, så kan det være, at du siger til dig selv, at du ’ikke føler for det’.
Men dynen holder jo ikke fysisk på dig. Døren til fitness lokalet er normalt ikke låst for dig. Fysisk er der intet, der stopper dig – du har bare ikke rigtig lyst til det. Men man kan spørge sig selv: “Hvem siger, at du skal vente, til du har lyst til at gøre noget for at begynde på det?”
Når vi taler om motivation, så har vi købt ind på, at vi for at være motiverede og effektive, har brug for at føle, at vi ønsker at tage fat. Vi skal være ivrige efter at gøre det.
Det er klart, at der skal være en lyst og et engagement for dit arbejde, men en særlig dyb følelse er næppe nødvendig.
Mange af de mest produktive kunstnere, forfattere og innovatører har nået rigtig meget delvis på grund af deres afhængighed af arbejdsrutiner, der tvang dem til at lægge et bestemt antal timer om dagen, uanset hvor uinspirerede, de måske har følt sig.
Så hvis du springer over, fordi du ikke har lyst til det, så husk at du ikke behøver at føle det. Der er ikke noget, der stopper dig. Skub det til side, og kom i gang.
– Inspiration usually comes during work, rather than before it. (Madeleine L’Engle)
3. Din opgave er svær, kedelig eller ubehagelig.
En af løsningerne her at bruge ’Hvis/Så’ planlægning.
Ofte forsøger vi at komme i gang med disse opgaver med ren hård personlig vilje. Noget i stil med: ’Næste gang vil jeg altså begynde at arbejde på dette noget før…’. Men hvis vi faktisk havde viljestyrke nok, så ville vi jo aldrig have udsat arbejdet i første omgang.
Man skal indse, at viljestyrken er begrænset, og at det også næste gang bliver svært at overtale sig selv til at komme i gang med ting, man finder svært eller kedeligt.
I stedet for at satse på viljestyrken, kan du prøve at satse på kalenderen!
Du skal dog ikke blot lægge opgaven i opgavelisten eller i kalenderen, men konkret beslutte, hvilke specifikke skridt, du skal tage, for at gennemføre opgaven – samt både hvor og hvornår. Altså beslutninger som: ’Når klokken bliver 14:00, så stopper jeg med det, jeg laver og begynder at arbejde på den rapport, min kollega bad mig om.’ Eller: ’Hvis min chef ikke nævner min anmodning om lønforhøjelse på vores møde, så tager jeg det op, lige før mødet slutter.’
Hvis du på forhånd bestemmer dig for præcis, hvad du skal gøre, hvornår du skal gøre det og hvor du skal gøre det, er der ingen overvejelser, når tiden kommer. Så begrænser du ideer som: ’Skal jeg virkelig gøre det nu?’, ’Kan det vente til senere?’ eller ’Måske skal jeg gøre noget andet i stedet’.
Det er nemlig, når vi overvejer, at viljestyrken bliver nødvendig for at tage et hårdt valg. Men ’Hvis/Så’ planlægningen mindsker kravet til din viljestyrke, ved at sikre, at du har truffet den rigtige beslutning langt forud for det kritiske øjeblik.
- Forebyggelse vs. belønning
- Ignorere følelser
- Detaljeret planlægning
Disse metoder er desværre ikke lige sjove og sexede som ’Følg din passion!’ eller ’Vær positiv!’, men de har den store fordel, at de rent faktisk virker og er effektive. Lige så effektiv, som du bliver, når du bruger dem!
Jeg håber, at du er blevet inspireret til at springe lidt mindre over i fremtiden 😊
Kilder:
Inspiration til blogindlægget er hentet fra
- Heidi Grant, ph.d., psykolog, forsker og forfatter. Heidi Grant er Global Director for Research & Development ved NeuroLeadership Institute og Associate Director of Columbia’s Motivation Science Center.
- Focus – Use Different Ways of Seeing the World for Success and Influence af Tory Higgins, Ph.D. og Heidi Grant Halvorson, Ph.D., Columbia University’s Motivation Science Center
- Harvard Business Review: How to Make Yourself Work When You Just Don’t Want To af Heidi Grant Halvorson
- The Antidote – Happiness for People Who Can’t Stand Positive Thinking af Oliver Burkeman
