Engang for ikke så længe siden handlede SoMe om at samle verden og at skabe et demokratisk online fællesskab.
Så kom skandalerne. Samtidig kom bekymringen for, hvad vores data bruges til i det, der efterhånden bare er nye annoncemedier.
Reaktionen er da heller ikke udeblevet. Som så mange gange før, så kommer udviklingen fra ’overthere’. Flere af de mennesker, der gav os alle disse online muligheder, vil nu ikke selv være med længere. Googles og Facebooks tidligere topchefer forsvinder i stor stil fra de sociale medier og forbyder deres egne børn at være på , fordi det ødelægger deres sociale kompetencer.
Et eksempel:
Chamath Palihapitiya, en tidligere Facebook topleder og i dag CEO for venture kapitalfonden Social Capital, fortalte i november måned i et indlæg på Stanford Graduate School of Business, at sociale medier efter hans mening ødelægger det sociale liv, og han udtrykte stor bekymring for påvirkningen på hans egne børn.
Palihapitiya sagde, at han følte ‘stor skyld’ over at have hjulpet Facebook til at blive et monster. Palihapitiya begyndte i Facebook I 2007 som Vice President for User Growth, 3 år efter selskabet var stiftet på Mark Zuckerbergs værelse på Harvard.
“I think we all knew in the back of our minds, even though we feigned this whole line of ‘unintended consqeuences,’ I think in the back recesses of our minds, something bad could happen”, sagde Palihapitiya.
“It literally is at a point now we’ve created tools that are ripping apart the social fabric of how society works. That is literally where we are. I would encourage all of you how to internalize this is – if you feed the beast, the beast will destroy you.”
Palihapitiya tilføjede:
“The short-term, dopamine-driven feedback loops that we have created are destroying how society works. No civil discourse. No cooperation. Misinformation. Mistruth. And it’s not an American problem. This is not about Russian ads. This is a global problem. So we are in a really bad state of affairs right now, in my opinion. It is eroding the core foundations of how people behave by and between each other.”
Det er tankevækkende ord – ikke mindst fordi han ikke står alene med disse synspunkter og bekymringer. I denne sammenhæng kan man også se “Time Well Spent” bevægelsen, der er startet af den tidligere Google medarbejder Tristan Harris.
Hvad med dig? – Kan du give slip?
Jeg ved naturligvis ikke, hvad der er rigtigt for dig. Jeg er selv ret bekymret for al den tid og opmærksomhed SoMe kan tage fra mig selv og mine børn. Jeg er ingen engel, men jeg arbejder i dag meget bevidst på at mindske den SoMe tid, jeg bruger.
Mit SoMe forbrug er i dag primært koncentreret om forretningsmæssig brug af LinkedIn. Dette medie er vigtigt for min virksomhed, for mig selv fagligt og for mit salg. Jeg deler aktivt min viden om HR, deltager i faglige diskussioner og prøver efter bedste evne at være et talerør for god ledelse, HR-compliance og andre vigtige HR-områder. Jeg er på LinkedIn et par gange om dagen på i alt 1 times tid, og det er fint for mig som leder af en konsulentvirksomhed og et LinkedIn netværk på 2.225 forbindelser.
På Twitter læser jeg nyheder. Jeg følger bl.a. Trump, (for blandingen af moro og gru…). Facebook bruger jeg meget lidt. Jeg har oprettet en FB-side til BRITE, men jeg overvejer at nedlægge den igen. Jeg har en privat profil, men jeg poster meget lidt indhold. Til gengæld er jeg glad for at dele nogle sjove og interessante billeder på Instagram en gang imellem. Det gør jeg med mine nærmeste venner og familie. Det kan være familiebilleder, gode oplevelser, eller andre små nyheder, gerne med en humoristisk vinkel. Det sker vel maksimalt et par gange om ugen.
Resten af tiden bruger jeg på mennesker (IRL 😊), på at rådgive, lede, tale, netværke, rekruttere, analysere, studere og administrere. Dertil kommer så faglige og forretningsmæssige mails og oplæg til mine kunder, konsulenter og samarbejdspartnere.
Når jeg holder fri, er det helst uden sociale medier, men gerne med min familie og venner og med vægt på tilstedeværelse – uanset om det handler om samvær, kultur eller fysisk træning. Med inspiration fra en meget populær og god trafiksikkerhedskampagne, så prøver jeg at holde fri, når jeg holder fri. Også fra sociale medier.
For et par år siden, havde vi en stående joke på jobbet, der gik på, at ’hvis det ikke havde været på Instagram, så var det ikke sket. Det grinede vi en del af, men smilet er måske stivnet lidt efterhånden. Hvis alt skal dokumenteres, så er der naturligvis et stort og stressende pres på hele tiden.
Hvis man er first-mover i sin omgangskreds på en anti-SoMe bølge, så kan man godt føle sig ensom og føle, at man går glip af en masse viden og information, som alle de gamle online venner deler med hinanden.
Men som det er med visse andre afhængighedsskabende stoffer, så varer det heldigvis ikke så længe før man er ude på den anden side og er godt igennem en detox.
Hvor lang tid bruger du på SoMe?
Hvad synes du selv er acceptabelt for dit arbejde, din partner og familie, dine venner – og ikke mindst dig selv?
På de mest udbredte sociale medier er der nu målinger tilgængelige, så du kan få at vide, hvor lang tid, du har været på. Det kan virkelig være en øjenåbner at få denne viden. For uanset om du synes, at dit forbrug er for stort eller helt tilpas, så håber jeg, at du er blevet bare lidt inspireret af Ex-Tech cheferne fra San Francisco, der mener, at vi skal holde Monsteret i ave, og at vi skal bruge mere og bedre tid på social omgang med andre mennesker i den virkelige og fysiske verden.